Introduktion
Virksomheden i skitsen er selvfølgelig fiktiv. Domænet triebelmann.com er også stadig ledigt, hvis nogen vil reservere det.
I de fleste af de virksomheder, hvor jeg har arbejdet, kendte jeg den administrerende direktør, også i den nuværende. Men da jeg arbejdede som praktikant hos Bayer, kendte jeg ikke den administrerende direktør.
Det kan du godt forestille dig: Jo større virksomheden er, jo længere væk er topchefen, måske så langt væk, at man ikke længere er sikker på, om han overhovedet eksisterer.
Den ukendte gud
Jeg blev inspireret til at skabe dette billede af en begivenhed i Bibelen, som apostlen Paulus oplevede i Athen på det tidspunkt (Apostlenes Gerninger 17:23). Han gik gennem Athens gader og kiggede på datidens mange helligdomme og stødte på et alter med indskriften: "Til den ukendte Gud".
I Tyskland er der ifølge statistikker fra 2011 (jeg har ikke fundet nyere) 58 %, der tror på Gud, 38 %, der ikke tror på Gud, og 4 %, der har undladt at stemme.
Så flertallet i Tyskland tror stadig på, at der er en Gud. Desværre opdelte undersøgelsen ikke, hvordan disse 58% tror.
Er det måske for de fleste mennesker den ukendte Gud, der findes, men som er langt væk og ikke har så meget med mig at gøre? Eller er det på en eller anden måde mere personligt?
I sketchen var der den velkendte e-mailadresse på chefen, og der er en gammel vittighed om, at Gud har et telefonnummer.
I en passage fra Bibelen, i Salme 50:15; LUT er på luthersk tysk:
Salme 50:15, Guds telefonnummer, er let at huske.
"Kald på mig i nøden" gør det allerede klart, at der her menes et råb om hjælp.
Faktisk er bøn i nødens stund ofte den første bøn, en person oplever. "Nød lærer dig at bede" er også et velkendt ordsprog.
Jeg tror personligt, at Gud ikke ønsker at forblive den ukendte Gud. Ifølge Bibelen kom han til verden i Jesus Kristus for at blive synlig, ligesom juniorchefen i skitsen, men billedet er selvfølgelig ikke helt rigtigt her.
Og Gud ønsker at høre mere fra os personligt og ikke kun råbene om hjælp i stor nød.
Personlig bøn
Hvordan kan det se ud? Folk, der er socialiseret af kirken, tænker måske på liturgiske bønner eller noget i den stil, men det går meget dybere end det. Endnu et citat fra Bibelen (Salme 62,9; NL):
Dette er begyndelsen på bøn, at udøse sit hjerte for Gud. Gud ønsker at være din og min tilflugt. Det er sådan, det begynder.
Hvad sker der derefter? Du tænker måske på specifikke anmodninger som "Gud, giv mig en ny bil"?
Det lyder uforskammet, måske som en e-mail, hvor man beder om lønforhøjelse fra en ukendt chef. Ifølge Bibelen er det dog ikke så forkert.
Her er en anden bibelsk passage (Jakob 4:2c; HFA):
Men det går endnu videre og ser på motiverne og holdningen hos den person, der spørger (Jakob 4,3; HFA):
Du kan ikke se ind i nogens hoved, men en almægtig Gud kan også se ind i deres hjerte.
Nogle mennesker vil måske mene, at dette udsagn bare er en billig undskyldning for at sige, at det er nytteløst at bede, ikke sandt?
Ja, det er den rigtige måde, men Gud ønsker ikke bare at være en ønskeopfylder, en slags superjulemand, men at åbne vores øjne for ham endnu mere og også for vores naboer.
Bøn for hinanden
Hvordan kan et sådant fællesskab se ud? Her er et citat fra Bibelen (Jakob 5,16; NL):
Bekender vi vores skyld over for hinanden? Det kommer ikke nogen ved.
Jeg ved ikke, hvordan du forestiller dig kirken, men det egentlige formål med kirken er at finde mennesker, som du kan stole på og åbne dig for, så du kan dele dine byrder, dine problemer, din skyld, men også dine drømme, og så bede for hinanden. Du rejser sammen med Gud.
Det er et fantastisk udsagn. Men vi er også klar over, at "retfærdig" og "egoistiske ønsker" ikke rigtig passer sammen.
Men hvad betyder "retfærdig" her? Hvis vi er ærlige over for os selv, begår vi ofte nok fejl, sårer folk utilsigtet, måske endda med vilje, fordi de "fortjener det". Vi bryder os ikke om dette syn på vores egne fejl. Selvfølgelig er vi ikke så slemme som andre, men hånden på hjertet, så er vi heller ikke så gode.
Vi kan ikke rigtig komme ud af os selv, vi har en tendens til at blive selvretfærdige.
Gud ønsker at forandre os, alle her, som følgende bibeltekst udtrykker det (1. Korintherbrev 1,30; NL):
Gud sendte Jesus Kristus, så vi kunne blive retfærdiggjort og forandret, så vi kunne blive mere og mere lig en person, hvis bøn kan udrette meget.
Og bønnen bør ikke forblive vag og generel. Nogle gange kan vi være bange for at bede om noget specifikt, for hvis det ikke bliver til noget, så er vi dårlige til at bede, eller så virker det ikke at bede.
Når du rejser med Gud, behøver du ikke at bevise noget over for dig selv. Selvfølgelig kan det ske, at en bøn ikke eller endnu ikke bliver besvaret, men du ved, at den er blevet placeret det rigtige sted, fordi du kan stole på Gud.
Og hvis du virkelig kender den andens behov, kan du bede mere specifikt, og den anden kan bede for dig.
Alle bør have nogen, som de kan åbne sig for og betro sig til, og som kan bringe de ting til Gud, som overvælder dem, men også de ting, som de er glade for.
Hvor ofte beder du?
Spørgsmålet er forståeligt, men når man ser, hvordan "bøn" er beskrevet i Bibelen, synes jeg ikke, det er et rigtigt spørgsmål. Et andet citat fra Bibelen (Efeserne 6:18; NL):
Denne beskrivelse (i enhver situation) passer ikke med bønneritualer, hvor bestemte liturgiske bønner gentages på faste tidspunkter.
"Med Helligåndens kraft" betyder, at du er forbundet med Gud og regelmæssigt udøser dit hjerte til Gud i dine tanker eller med ord og også beder for hinanden, som det passer dig.
Afsluttende ord
Jeg kommer til slutningen. Jeg vil ikke belære nogen, for jeg har kun forstået en lille del af alt dette og vil altid forblive en elev.
Et sidste billede: Hvis man vil begejstre folk for at sejle, hjælper det ikke at læse spørgsmålene fra sejlercertifikatprøven op, men man skal forestille sig søens eller havets skønhed, udstrækning og frihed.
På samme måde vil jeg gerne vække længslen efter at lære denne ukendte Gud at kende, ikke bare i nødens stund, men som en fortrolig, man kan komme til med alle sine bekymringer og problemer.
Og du kan lære mennesker at kende, mennesker som dig og mig, som selvfølgelig også begår fejl og nogle gange fejler, men som har slået ind på vejen med Jesus Kristus, og som er der for hinanden og beder for hinanden, hvilket kan udrette meget.