Introduktion
I dag vil jeg gerne reflektere lidt sammen med jer over emnet vrede og raseri. Jeg har en fornemmelse af, at gennemsnitstemperaturen i vores samfund er steget i de senere år.
Folk er forargede, de bliver meget hurtigere sure, og de viser det. Sådan føles det for mig, og på et eller andet tidspunkt ender den slags udviklinger i samfundet, og vi er nødt til at håndtere dem.
Du har sikkert hørt udtrykket "vred borger", som ikke eksisterede for tyve år siden. Det dukkede først op i 2010, dels i forbindelse med Stuttgart 21 og dels med forargede reaktioner på Sarrazins kritikere - ikke Sarrazin selv, men hans kritikere. "Vred borger" blev endda årets skældsord i 2010.
Jeg var ikke engang klar over det med Sarrazin på det tidspunkt, men jeg hørte udtrykket "vred borger" i forbindelse med togstationen i Stuttgart. Og for mig var udtrykket i første omgang positivt, fordi normale borgere for en gangs skyld demonstrerede mod noget. For mig var "vred borger" en fornærmelse på linje med "langhåret vagabond" for øko-demonstranter.
Man kan mene, hvad man vil om Stuttgart 21, men i 2008 blev de samlede omkostninger anslået til 2,8 milliarder, og i 2019 advarede den føderale revisionsmyndighed om, at 8,2 milliarder sandsynligvis ikke ville være nok.
Men lad os blive ved de vrede borgere. Mit positive billede af dette ord forsvandt med tiden, fordi der var flere og flere demonstrationer, hvor vrede og aggression simpelthen kom til udtryk. Og på en eller anden måde gik grundlaget for dialog også tabt, f.eks. med Pegida eller de aktuelle coronademonstrationer.
Da jeg var ung i 80'erne, var det fredsdemonstrationernes tid, og jeg følte altid, at disse demonstrationer var ret ensidige, men man kunne altid tale med disse mennesker. Der var en diskussion, selv om man syntes, at den anden persons mening var forkert. Dengang blev pressen også accepteret som en nødvendig del af denne dialogproces.
I dag taler folk i mange tilfælde ikke længere sammen, de ønsker ikke længere at reflektere, og der er ofte kun vrede. Det er sådan, det virker på mig.
Og det er ofte det samme på sociale netværk og resten af internettet. Forargelse og ophidselse giver klik. Det går mig på nerverne. Hvis jeg ser overskrifter med mere end ét udråbstegn et sted, læser jeg af princip ikke artiklen.
Men folk lader til at være mere oprørte i dag, end de plejede at være. Måske får det dig til at føle, at du er i live, en slags psykologisk scoring eller noget, jeg ved det ikke.
Men nok introduktion, lad os se på Bibelen. Jeg scannede groft sagt hele Bibelen for tekster om emnet "vrede" og organiserede dem en smule.
Guds vrede
Bibelen taler oftest om Guds vrede, men det er ikke pointen i dag, bare et hint om, at det tager lang tid for Gud at blive vred: (Nehemiah 9:17b; NL)
Måske skulle vi huske på dette, når vi tænker på menneskelig vrede.
Menneskelig vrede
Vrede kan også have en positiv effekt.
Vrede som drivkraft
Der er en interessant historie fra kong Sauls tidlige dage i 1. Samuel 11, som begynder sådan her (vv. 1-3):
Stemningen i Jabesh var bestemt ikke så god nu (vv. 4-7)
Vi kan sikkert diskutere detaljerne i, hvad der skete, men Guds Ånd kom over ham, han blev meget vred, og han handlede. Teksten fortsætter med at sige, at ammonitterne bliver besejret, fordi Saul handler målrettet og bevidst med sin vrede.
Der er et interessant citat fra pave Gregor den Store fra det 6. århundrede (jeg har det fra kabaretkunstneren Georg Schramm):
Fornuften
kan modstå det onde med større kraft, når vreden er i dens tjeneste.
Det handler ikke om blindt raseri, "for raseri er vredens uhæmmede søster." Også et citat, men jeg ved ikke fra hvem.
Et andet eksempel på produktiv vrede er Elihu (Job 32,2), en ung mand, hvis vrede får ham til objektivt at modsige og argumentere med Job. Og han siger gode ting, og i modsætning til Jobs tre andre venner, bliver hans taler ikke efterfølgende fordømt af Gud.
Jesu vrede
Vi finder også vrede hos Jesus Kristus. De fleste tænker måske på tempelrensningen, men der nævnes ikke noget om vrede, kun nidkærhed, men ingen vrede.
Jeg har fundet to steder, hvor Jesus var vred og ... var. Han var vred og oprørt over præsternes hårdhjertethed, som ikke ville have ham til at helbrede i templet på sabbatten (Mark 3,5).
Og han var fuld af vrede og også fuld af smerte foran Lazarus' grav, fordi folk ikke troede på ham, at Lazarus ville komme tilbage til livet. Han havde annonceret det, og de troede ikke på ham.
Og i begge tilfælde handlede han derefter og helbredte eller endda oprejste Lazarus fra de døde.
Men desværre er menneskelig vrede ofte ikke så produktiv og har ofte negative konsekvenser.
Dumme vrede
Jeg vil for eksempel kategorisere vrede, der opstår på grund af såret stolthed, under dum vrede.
Såret stolthed
To eksempler fra Bibelen.
Der var engang en mægtig hærfører ved navn Naaman fra kongeriget Aram, som havde spedalskhed (noget der ligner spedalskhed). Og han fik at vide, at han kunne finde hjælp i Israel, og ad omveje endte han hos profeten Elisa (2 Kong 5,9-12; NL):
Ved han ikke, hvem jeg er? Jeg er vigtig, og jeg vil ikke behandles sådan.
Han lader sig overtale, overvinder sin vrede, bader i Jordan og bliver helbredt. Hans vrede havde næsten forhindret hans helbredelse. Men her var der en lykkelig slutning.
Et andet eksempel uden en lykkelig slutning finder vi i 1 Kongebog 21, som handler om kong Akab (1 Kongebog 21,1-4; NL)
Han fortæller det til sin kone Jezebel, og hun får Nabot myrdet, så Ahab kan få vingården.
Vrede på grund af såret stolthed kan føre til virkelig dårlige gerninger, så det skal vi passe på med.
Bitterhed
En beslægtet negativ følelse er bitterhed, det er ikke det samme som såret stolthed, men det ligner på en eller anden måde.
I Salme 73 beskæftiger salmisten sig med, hvorfor de ugudelige klarer sig så godt (Salme 73, 12.13; NL):
Hvorfor har de det så godt, og jeg har så mange problemer? Det er ikke retfærdigt.
Men da han ændrer sit perspektiv, kommer han ud af handlingen (Salme 73:21-25; NL):
Jeg tror, at du, ligesom salmisten, selv må komme til en sådan personlig erkendelse, til dette perspektivskifte, til dette nye syn på Gud.
Da jeg var her ved dette punkt i forberedelsen, spurgte jeg mig selv, hvilken rolle bitterhed spiller i de mange demonstrationer. Bitterhed over magtesløsheden over for de magtfulde: "Nu skal vi vise dem!"
Selvfølgelig er der en tendens til at antage objektive grunde til demonstrationer, som man synes er rigtige i forhold til emnet, og motiver som had, bitterhed osv. for andre. Jeg ved det ikke, man kan kun se ind i hovedet på folk.
Ukontrolleret vrede
Men man får indtryk af, i hvert fald fra medierne, at vreden på gaden er steget og bliver mere og mere uhæmmet.
Nogle gange gør folk ting i vrede, som de måske fortryder senere.
Et eksempel fra 1. Samuelsbog 20: Jonatan skændes med sin far Saul om David, og det sker, da skænderiet er på sit højeste (1. Samuelsbog 20: 32-33; NL):
Jeg tror, Saul ville have fortrudt det, hvis han havde ramt sin søn.
Der er også noget visdom om dette i Ordsprogene:
Ordsprogene 12:16; NL
Ordsprogene 14:29; NL
Ordsprogene 29:11; NL
Selvretfærdig vrede
Nogle gange er vores vrede også lidt selvretfærdig. Vi har som regel mere tålmodighed med os selv end med andre, hvis vi skal være ærlige.
Det er der et godt eksempel på i 2. Samuelsbog 12: David havde tidligere været sammen med en kvinde ved navn Batseba, men denne kvinde var gift med en af hans soldater ved navn Uriah, og da hun blev gravid med David, fik han Uriah myrdet og giftede sig hurtigt med Batseba, så affæren ikke kom frem i lyset.
Profeten Natan genfortæller denne historie som en lignelse, og David indser ikke dette og bliver meget vred på denne mand fra lignelsen (2 Samuel 12:5; NL):
Du er manden, måtte Nathan så fortælle ham. Jeg tror ikke, det er så sjældent, at vi fortjener vores egen vrede.
Mere medfølelse for andres svagheder kan allerede hjælpe os til at anklage os selv mindre.
Håndtering af vrede
Hvordan håndterer man så vrede? Du er nødt til at tage følelsen alvorligt, for Ordsprogene 30:33; NL:
Desværre er det ofte tilfældet.
Men vi finder noget visdom i Bibelen, som hjælper os med at håndtere vrede bedre.
Prædikeren 7, 9; NL
Vi har været inde på det før; du er nødt til at kontrollere dig selv, ellers kommer du til at sige eller gøre dumme ting.
Ordsprogene 19, 11; NL
Det hjælper, hvis du ikke kun insisterer på dine rettigheder, men også kan tilgive fejl.
Og Ordsprogene 15, 1; NL
Giv ikke djævelen mulighed for at få magt over dig gennem vrede!
Og et par vers længere fremme (Efeserne 4:31, 32; NL):
For, og det må vi aldrig glemme, når vi tænker på vrede (Jakob 1:20, NL):
Jeg vil gerne afslutte emnet "Håndtering af vrede" med en af mine yndlingspassager (Romerne 12:18-21; NL):
Resumé
Lad mig opsummere.
- Følgende gælder for Guds vrede: Han tilgiver, er barmhjertig og medfølende, langsom til vrede og fuld af fast kærlighed.
- Vrede kan også have en positiv effekt og anspore os til handling. Jesus var nogle gange vred, men på samme tid var han også bekymret og handlede.
- Men der findes også en masse dum vrede, som skyldes såret stolthed (som for eksempel hos Naaman) og bitterhed.
- Ukontrolleret vrede (irascibility) fører ofte til problemer, og det er et tegn på visdom at kontrollere vreden.
- Nogle gange er vrede også noget selvretfærdigt. Medfølelse med andres svagheder hjælper her.
- Og Bibelen giver også mange tips til, hvordan man håndterer vrede: selvkontrol, venlighed, medfølelse, ikke at dyrke vreden.
- Menneskelig vrede virker ikke Guds retfærdighed, og handlinger som hævn bør helt overlades til Gud.